Registrering af arbejdstid

Lovforslag om registrering af arbejdstid vedtaget.

Folketinget har den 23. januar 2024 vedtaget lovforslaget, som blandt andet forpligter arbejdsgivere til pr. 1. juli 2024 at have et arbejdstidsregistreringssystem, som kan registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. 

 

Baggrund for lovforslaget

Lovændringen er en konsekvens af EU-domstolens dom af 14. maj 2019 (Deutsche Bank), som fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgivere anvender et tidsregistreringssystem, der objektivt og pålideligt registrerer den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.

Krav om registrering af arbejdstid

For at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid pålægges arbejdsgivere at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.
Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt – og således er egnet til at sikre overholdelse af reglerne i arbejdstidslovgivningen. Tidsregistreringen kan derfor både foregå via elektroniske systemer eller ved fysiske timesedler, så længe systemet lever op til kravene i loven.
I forbindelse med lovarbejdet har Beskæftigelsesministeriet skriftligt bekræftet, at kravet vedrørende tidsregistrering alene angår den samlede daglige arbejdstid. Det er således bekræftet af beskæftigelsesministeren, at det ikke er et krav efter loven, at der sker registrering af, hvornår på dagen arbejdstiden ligger.

Opbevaring og udlevering

Det er et krav efter loven, at registreringen er tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen. Herudover skal arbejdsgiveren opbevare oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlig arbejdstid (48-timers reglen).

Undtagelse for selvtilrettelæggere

Det følger af loven, at der er mulighed for at undtage visse medarbejdere (”selvtilrettelæggere”) fra reglerne i arbejdstidslovens § 3 (pause), § 4 (48-timers reglen) og § 5 (natarbejde). Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.
Det vil i alle tilfælde være en konkret og individuel vurdering af den enkelte medarbejders ansættelsesforhold, herunder blandt andet om medarbejderen har betydelig indflydelse på placeringen af arbejdstiden. Desuden må man nøjes med at registrere, hvis arbejdstiden afviger fra en aftalt eller planlagt arbejdstid.
Derfor anbefales det, at virksomheder allerede nu vurderer, om deres nuværende arbejdstidsregistreringssystemer lever op til kravene, herunder kravet om opbevaring og dokumentation. Dette uanset om der er tale om digitale eller manuelle systemer. 

VIL DU GERNE VIDE, HVAD DER ER OPTIMALT I DIN KONKRETE SITUATION?

Så er du velkommen til at kontakte din lokale revisor - vi står klar til at hjælpe dig. 

 Tilbage til oversigten