Internationalt netværk
Vi har rødder i det midt- og vestjyske – men vi henter vores viden fra hele verden.
Danske virksomheders primære marked standser ikke længere ved Padborg eller i Frederikshavn. Den internationale samhandel øges dag for dag. Stadig flere virksomheder får forretningsforbindelser i udlandet, etablerer sig direkte udenfor Danmarks grænser eller sender medarbejderne rundt på hele jordkloden. Internettet er i høj grad med til at fremme denne udvikling.
Vi har ikke selv viden om skatteforholdene i Saudi Arabien, og vi kan ikke uden videre tage til møde med skattemyndighederne i Kuala Lumpur. Men vi kan løse udfordringerne via et godt internationalt netværk.
Udenlandske forbindelser
Partner Revision er ikke medlem af en verdensomspændende kæde af revisionsfirmaer. Det ser vi som en styrke. Som selvstændige kan vi frit vælge den samarbejdspartner, vi anser for den bedst egnede i det enkelte land. Vi er ikke forpligtet til at bruge en fast partner fra egne rækker.
Gennem et mangeårigt samarbejde med udenlandske kolleger og vores medlemskab af RevisorGruppen Danmark, har vi opbygget mange gode relationer til revisionsfirmaer udenfor Danmarks grænser. Det betyder, at din virksomhed kan trække på vores gode erfaringer og samarbejde med disse forbindelser.
Har din virksomhed udfordringer, der kræver en omfattende viden om eksakte internationale forhold, så løser vi opgaverne i samarbejde med en af vores forbindelser. Det kan for eksempel være overvejelser om at gå ind på et nyt marked eller oprettelse af et datterselskab i udlandet, hvor der er opgaver af revisionsmæssig og skattemæssig art, som kun kan løses i det pågældende land.
Vores lokale samarbejdspartnere sikrer, at al kommunikation foregår korrekt, så der ikke opstår unødig ventetid på grund af sprog- eller kulturforskelle.
Vi hjælper også udenlandske virksomheder med at etablere sig i Danmark, og bliver af og til spurgt om hjælp til at finde mulige danske samarbejdspartnere. Her kan vi formidle kontakten mellem de udenlandske virksomheder og vores danske kunder.
Vi rådgiver altid med udgangspunkt i dine unikke behov
Vi rådgiver om mange andre forhold – eksempelvis køb og salg af virksomheder, fusioner, generationsskifte og investeringer. Det gør vi, fordi vi som virksomhedens revisor har en dyb indsigt i vore kunders forhold. Vi rådgiver altid med udgangspunkt i dine unikke behov. Kontakt din lokale afdeling for at høre mere om dine muligheder.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gå ikke glip af nyheder, der kan have betydning for din virksomhed. Vi opdaterer dig på love og regler, giver dig inspiration og deler ny og værdifuld viden.
Find din nærmeste afdeling
Partner Revision dækker hele det midt- og vestjyske område. Med ni lokale kontorer er vi altid tæt på din virksomhed. Og du er altid velkommen.