Mennesker og tal – I DEN RÆKKEFØLGE
En revisor skal kunne formidle komplekse problemstillinger relativt enkelt, siger den nye statsautoriserede revisor i Partner Revision Herning/Brande, Henning Jager Neldeberg
Kundecases1. december 2020Som yngre var hans drøm en dag at kunne kalde sig ingeniør.
Den drøm brast dog godt og grundigt efter et kedeligt laborantarbejde under et praktikophold i gymnasietiden.
Sådan går det jo en gang i mellem. Til gengæld har jeg altid været fascineret af tal og matematik, og allerede dengang strejfede revisorfaget mig. Det slog mig, at det jo ikke kun er den klassiske tankegang om revisorer og tal, det handler om, men også om formidling og kommunikation, og om at have med mennesker at gøre. Tal er måske ikke ligefrem sekundært i vores fag, men den revisor, der evner at formidle noget komplekst relativt enkelt, har en fremtid i branchen.
Og den fremtid må statsautoriseret revisor Henning Jager Neldeberg siges at have skabt.
Med kun få uger bag sig i en dugfrisk post på Partner Revision’s domicil i Herning, er han klassens yngste rent anciennitetsmæssigt men langt fra den yngste, når det gælder erfaring inden for revisorfaget.
Henning Jager Neldeberg åbnede døren til sit kontor på sin nye arbejdsplads 1. september 2020 og er faldet godt til efter skiftet.
HAVDE EN GOD SNAK MED DIREKTØREN
Det blev Partner Revision, fordi jeg allerede for halvandet år siden i forbindelse med et karriereskift havde en rigtig god dialog med administrerende direktør i Partner Revision, Peter Vinderslev, fortæller Henning Jager Neldeberg, der sprang til, da han i år igen blev kontaktet. Peter Vinderslev kunne fortælle, at der stod mit navn på en mulig stilling i forbindelse med at en portefølje af kunder, der skulle generationsskiftes.
Der skulle ikke så megen snak til. Jeg har prøvet at være revisor for de helt store kunder, og har gået på de bonede gulve hos Vestas. Men helt ærligt – her er du kun en lille brik i et stort puslespil. Jeg fik til gengæld skabt en portefølje af små og mellemstore virksomheder her i området, som ret beset er meget mere spændende at arbejde med. Her kan du gøre en forskel. Som revisor er du en slags husdoktor for mange ejerledede virksomheder, hvor man evner at stå sammen, når det går op, og hvis det går knapt så godt. Det er den del af Partner Revision’s DNA, som jeg godt kan li’. Du kan komme ud på markedspladsen og gøre en forskel. Det er fint nok at udarbejde regnskaber, men det er i bund og grund kun fundamentet for den rådgivning og sparring, der følger med og beriger hverdagen.
TILTÆNKT EN ROLLE I BRANDE
Henning Jager Neldebergs rolle i firmaet kommer til at foregå på to scener. Dels har han i sin bagage medbragt en række kunder, som skal betjenes fra Herning. Dels har han en rolle på kontoret i Brande i forbindelse med et kommende generationsskifte. Derudover vil han sammen med sine kollegaer medvirke til at styrke Partner Revisions allerede stærke markedsposition i såvel Herning som Brande.
Domicilmæssigt vil jeg komme til at have kontor i både Herning og Brande. Jeg lægger meget vægt på, at når jeg skal betjene kunder i Brande, sker det med udgangspunkt i Brande, siger Henning Jager Neldeberg.
Den nye statsautoriserede revisor bliver forventeligt inden for kort tid partner i Partner Revision.
Det er ingen hemmelighed, at jeg har det fint med selv at få hænderne på kogepladen, siger Henning Jager Neldeberg, der betegner Partner Revision som en solstrålehistorie. En virksomhed, der fra at være et enkelt kontor i ydmyge lokaler, har evnet at ekspandere, uddanne en række statsautoriserede revisorer og skabe stordrift i det midt- og vestjyske og nu tæller 175 medarbejdere.
GØR EN FORSKEL FOR MANGE VIRKSOMHEDER
Der er ingen tvivl om, at Partner Revision er markedsledende i SMVsegmentet her i det midt- og vestjyske, og at vi gør en forskel i markedet. Vi gør det, vi er bedst til – og gør det godt, skulle jeg hilse og sige, når jeg også ser med de ”gamle” briller fra andre revisionsfirmaer.
Henning Jager Neldeberg filosoferer lidt over revisorfaget som sådan – ikke mindst den opfattelse, der nok er hos mange om, at det er et lidt stift og gråt fag.
Jeg forstår det. Jeg havde det selv sådan, da jeg startede. Men jeg skal love dig for, at revisorer bestemt ikke lever op til fordommene.
Forandringens vinde blæser dog også i en moderne virksomhed som Partner Revision.
Vi har nok som branche haft det ry, at work-life balance er en by i Rusland, og at der ikke blev sat spørgsmålstegn ved en 80 timers arbejdsuge. Men det kan vi ikke rekruttere folk på i dag. Det er blevet en præmis, at folk godt kan være ambitiøse og karrieremindede – ja sågar næsten på normaltid.
Her kan du læse Partner Review nr. 29
Tilbage til oversigten
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gå ikke glip af nyheder, der kan have betydning for din virksomhed. Vi opdaterer dig på love og regler, giver dig inspiration og deler ny og værdifuld viden.
Find din nærmeste afdeling
Partner Revision dækker hele det midt- og vestjyske område. Med ni lokale kontorer er vi altid tæt på din virksomhed. Og du er altid velkommen.