Skat og afgifter under den nye SMV-regering

Tager man den nye SVM-regerings politiske grundlag for gode varer, vil vi i de kommende år få en række nedsættelser i skatter og afgifter i Danmark. Indkomstskattemæssigt vil SVM-regeringen foretage ændringer i beskæftigelsesfradraget og topskatten samt annullere udrulning af lagerbeskatning på fast ejendom for en række erhvervsvirksomheder. Afgiftsmæssigt vil SVM-regeringen nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder, og modsatvis vil regeringen indføre afgifter på flyrejser som led i den grønne omstilling.
Der varsles i regeringsgrundlaget tilmed et skattestop, som ikke er set siden VK-regeringen i efteråret 2001. 
Det er herudover regeringens ambition at effektivisere skattevæsenets inddrivelsesværktøjer, og øge indsatsen mod skattely.
Her er et mere detaljeret overblik over, hvad vi ved om regeringens planer for fremtidig skatte- og afgiftspolitik i Danmark.

Skattestoppets omfang

Et skattestop går i sin helhed ud på, at der i regeringsperioden ikke må opkræves flere penge i skatter og afgifter. Skattestoppet indebærer, at for hver gang SVM-regeringen træffer beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter og afgifter tilsvarende reduceres. 
Fra det generelle skattestop som regeringen vil implementere, er der tre undtagelser: 

• Afgifter og skatter på varer med tobak- og nikotinindhold kan forøges, uden andre afgifter og skatter skal sænkes eller fjernes.
• Ved erhvervsbeskatning kan der opkræves flere skatter og afgifter, hvis statens skatteindtægter herfra genplaceres i de samme erhverv. 
•  På de områder hvor der i forvejen er aftalt indeksering og dermed en fremtidig forøgelse af skatter og afgifter, vil disse aftaler blive fastholdt.

Ændringer i beskatning for privatpersoner

Helt konkret vil regeringen afsætte 5 mia. kr. til en skattereform, som omfatter en række skattelempelser. Skattereformen består af i alt tre dele:

• 4 mia. kr. skal forhøje beskæftigelsesfradraget. I 2023 vil beskæftigelsesfradraget udgøre 10,65% af den samlede personlige indkomst, dog maksimalt 45.600 kr. Sådan som fradraget er skruet sammen i dag, gives der i 2023 et beskæftigelsesfradrag på 10,65% af personlig indkomst op til 428.169 kr. Det er i regeringsgrundlaget ikke nævnt hvorvidt regeringen vil justere procentsatsen eller den øvre grænse for beskæftigelsesfradraget, og dermed hvilke borgere forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vil tilgodese. 
• 0,3 mia. kr. skal forhøje beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere. I 2023 udgør det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 6,25% af den personlige indkomst, dog maksimalt 24.400 kr. Her vides det heller ikke hvorvidt regeringen vil justere procentsatsen, eller den øvre grænse for beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere.
• 0,7 mia. kr. skal nedsætte topskattesatsen fra 15% til 7,5% for lønindkomst op til 750.000 kr. og samtidigt forøge topskattesatsen fra 15% til 20% på lønindkomst over 2.500.000 kr. Hidtil har topskatten være en flad beskatning. Med de nye tiltag, vil topskatten i sig selv blive progressiv. I 2023 er udgangspunktet, at der skal der betales 15% topskat af alt lønindkomst fra 618.000 kr. og opefter. Hvis det nye tiltag skulle træde i kraft i 2023, ville topskatten sænkes fra 15% til 7,5% på lønindkomst mellem 618.000 kr. og 750.000 kr. Samtidigt ville topskatten forøges fra 15% til 20% på lønindkomst over 2.500.000 kr. Med en lønindkomst på eksempelvis 3.000.000 kr., vil man således skulle betale tre forskellige topskattesatser fremadrettet, og dermed vil vi få en progressiv topskat.

Ændringer i beskatningen for erhvervsvirksomheder

Samlet set er det SVM-regeringens ambition at bruge ca. 3 mia. kr. på skatte- og afgiftsmæssige lempelser til gavn for erhvervsvirksomheder.
Den tidligere regering havde planlagt en lagerbeskatning på koncerner med boligejendomme og erhvervsejendomme anvendt til udlejning, med en samlet værdi af over 100 mio. kr. Lagerbeskatningen skulle medføre et løbende skatteprovenu til statskassen. Den nye regering vil afsætte i omegn af 1 mia. kr., til at annullere planerne om lagerbeskatning af fast ejendom.
Regeringen vil herudover afsætte samlet 2 mia. kr. til følgende tiltag:

• 1 mia. kr. anvendes til fradrag i forbindelse med forskning og udvikling.
• 0,5 mia. kr. anvendes til nedsættelse af bo- og gaveafgiften fra 15% til 10% ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. 
• 0,5 mia. kr. anvendes til at skabe en ny model for værdiansættelse af erhvervsvirksomheder ved generationsskifte. Vi forventer den nye model omhandler værdiansættelse af erhvervsvirksomheders goodwill i forbindelse med generationsskifte, men det specificeres ikke i regeringsgrundlaget.

Passagerafgift på flyrejser

Passagerafgifter på flyrejser kommer formentligt til at ramme både erhvervsvirksomheders rejsende ansatte og privatpersoner. Regeringen påtænker at indføre en passagerafgift på flyrejser, på gennemsnitligt 100 kr. pr. flyrejse, som en del af ambitionerne om en grønnere transportsektor frem mod 2030.

Effektivisering af skattevæsenets inddrivelsesværktøjer og forøget indsats mod skattely

Ambitionerne er, at skattevæsenet skal kunne inddrive flere af de skatter, som staten på nuværende tidspunkt går glip af. Ved udformning af den nye flerårsaftale for skattevæsenet, er det regeringens ambition at skattevæsenet skal være bedre til at udnytte egne systemer og inddrive flere skatter. Samtidigt vil regeringen øge indsatsen mod skattely, ved blandt andet at lukke skattehuller og bekæmpe ulovlige transaktioner.
Også internationalt er det regeringens sigte at imødegå skattely og hvidvask, ved at presse på for gennemførelse af en global aftale om selskabsskat, således der vil være en minimumsbeskatning for store multinationale koncerner, og samtidigt sikre en ifølge regeringen fair beskatning af globale tech-giganter.

Hvad bringer fremtiden?

Det bliver spændende at følge regeringens skatte- og afgiftspolitik fremover – og hvorvidt ovenstående tiltag bliver implementeret i lovgivning og praksis. 
Vi afventer en mere specifik udmelding i forhold til den klimaafgift som påtænkes at blive pålagt landbruget. Udmeldingen forventes offentliggjort efter Ekspertgruppen for Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner. Regeringen understreger, at klimaafgifterne skal udformes på en måde, hvor det danske landbrugs konkurrenceevne ikke svækkes i international sammenhæng. Det er regeringens ambitionen at arbejdspladserne i landbruget skal blive i Danmark.

Husk, vi er altid tæt på.

Også når det drejer sig om hvad regeringens skattemæssige politik kan betyde for dig. Så tag fat i vores skatteafdeling eller din revisor, hvis du har spørgsmål.

 

Kontakt skatteafdeling

 Tilbage til oversigten